Indførselshistorisk frugt- og bærhave

Omkring det renoverede Gartnerhus, der oprindelig er fra tiden omkring år 1900, er der anlagt en indførselshistorisk frugt- og bærhave. En indførselshistorisk have er et anlæg, der qua sin beplantning og informative skiltning fortæller om hvornår, hvorfor og af hvem de pågældende planter er indført til Danmark. Haveanlægget er anlagt på det samme sted, der i Johan Knudsen-tiden fremstod som gartnerområde, og der er nu omkring 100 frugt- og bærsorter, der viser et udsnit af den danske frugthaves historie.

Et sådant anlæg kan udformes på mange forskellige måder. Den mest nærliggende er vel, at man anskueliggør planternes ankomstrækkefølge ved en kronologisk inddeling, med de ældste plantearter i den ene ende, fortsætter fremefter og ender op tæt på udgangspunktet med de senest indførte planter. Bangsbo Botaniske Have har valgt en anden indgangsvinkel, idet der i dette haveanlæg “kun” skal vises et udsnit af de frugt- og bærbuske, der i tidens løb er indført til Danmark. Derfor er frugttræerne placeret særskilt; sorter af frugtbuske, eksempelvis ribs sammen og så fremdeles. Urteagtige planter er også brugt som underplantning i nogle af bedene. I bedene findes sorter af æbler, pærer, blommer, kirsebær, ribs, solbær, stikkelsbær, hindbær, blåbær, tyttebær, brombær, jordbær, tranebær, figen, surbær, morbær, rabarber, figen, vin, røn, kvæde, revling, melbærris, feberbusk, kanada-blomme og guldbær.

Det oprindelige Gartnerhus blev opført 1894 og blev brugt som tjenestebolig for herregårdens gartner. Huset var opført som en enlænget bygning i én etage og med kælder. I 1995 – 97 undergik huset en omfattende renovering og er nu base for områdets gartnere og for medlemmer af Botanisk Haves Vennekreds. Sommeren og efteråret igennem er det muligt at smage på bær og frugter i den velforsynede frugthave. Det kan måske genkalde minderne fra bedstemors have og være inspirationskilde for besøgende, der selv skal i gang med at anlægge en frugthave.