Uge 48
Så er Nordjylland åbnet op igen, og det betyder, at både Flemming og Karel er tilbage på arbejde. Karel har i mellemliggende tid været på besøg hos Poul Erik Brander og gravet de sidste planter op. Han tager dem med på arbejde i indeværende uge.
Træ til forlængelse af Rosenpergolaen er leveret, og arbejdet med at opsætte de 8 fag begynder mandag morgen – det skaber virkelig samhørighed mellem den ”gamle” del af Haven og så det helt nye anlæg.
Hvis vejret tillader det – ikke ret meget regn – er det også planen, at der skal etableres 3 nye sidde/opholdspladser med kantsten i stil med Ellens væg, men ikke i helt samme størrelse.