Uge 13
Der har været stor aktivitet i det nye område – der er blevet fræset og harvet, og alle de bestilte og hjemkomne planter er blevet sat i jorden, således at de kunne få gavn af regnvejret. Her var Jørgen fra Bangsminde med rendegraveren en uvurderlig hjælp, både til at grave store plantehuller, men også til at løfte planterne på plads.
Bangsbo Botaniske Have er netop udvalgt af The Danish Club som en af de 50 smukkeste haver i Danmark!
Vi er selvfølgelig meget stolte af denne nominering, og vi glæder os til at byde jer alle velkommen i vores smukke have. Du kan i øvrigt se alle de nominerede i Top 50 Haver her: https://danishclub.dk/da/p/article/oplev-danmarks-top-50-haver