Uge 37
Så kom regnen endelig og på en sådan måde, at alle områder kunne kapere mængden. Og der var ikke skybrud – kun ca. 12 mm faldt i det døgn, det stod på, men det er absolut bedre end ingenting. Det frigør personalet fra den ret kedelige opgave, at gå og vande.
Desværre har vi været ude for, at en mand med en el-ladcykel søndag den 7. august er kørt væk med en stor krukke med en plante – Podocarpus – som vi har fået foræret af Poul Erik Brander. Overvågningsvideoen har givet gode spor til personen, og omtalen på Facebook har givet nogle gode fingerpeg om, hvem personen er. Det overlades til politiet at finde synderen.