Uge 42
Megen nedbør og lune temperaturer gør, at der stadig er mange blomstrende vækster at se på i Haven. Men indrømmet – det er helt klart, at det er efterårsfarverne, der præger landskabet, og det er jo i grunden ikke så dårligt. Det er jo også én af de store fordele ved at have forskellige årstider – store variationer i planternes måder at udtrykke sig på.