Det sker lige nu – Uge 44

Uge 44

Så bliver de store Engletrompeter og krukkeplanterne fra Poul Erik Brander kørt i vinterhi, selv om der stadig er masser af blomster i ”trompeterne”.

De flotte efterårsfarver præger alle haveanlæggene, og det er virkelig en fryd for øjet. Masser af forskellige svampe dukker op de mærkeligste steder, men så får man jo også set dem.

Blomstermarken er nu slået med le, og en del af plantematerialet er revet sammen – der kommer helt sikkert mere til.