Det sker lige nu – Uge 47

Uge 47

Så er broen over slugten mellem Botaniske Anlæg og Danmarks Vilde Planter igen farbar og særdeles sikker. Nicolaj og Jeppe fra Timber Byg færdiggjorde torsdag arbejdet med at udskifte brodragerne og i øvrigt genmontere alle dele på broen. Med nye tiltag burde det så vare adskillige år inden, der igen skal repareres på broen.

Vennekredsens succesfulde plantesalg er nu lukket ned for i år, men der er rigelige mængder af planter på vej til åbning i foråret 2023.

Med de nuværende og lidt overrumplende lave temperaturer er det også ved at være tid for neddækning af de store Gunnera – det sker nok i løbet af ugen.