Uge 9
Selv om foråret ikke helt har slået igennem endnu, vælter vintergækker i mange forskellige afskygninger op af jorden, så det er en fryd. Påskeklokkerne har også vejret forårsluft, og selv den store Rhododendron sutchuenense i Parken begynder at vise farve – bare det ikke er for tidligt……
Vennernes fredagshold er i fuld aktivitet – det er jo næste weekend, at der er Forårsmesse i Arena Nord, hvor Botanisk Have er repræsenteret med en stand – pyntet op af Vennerne.