Uge 13
Regn, regn og atter regn har sat sit præg på den forgangne uge – en del planter kan lide det, og andre er ikke så glade for de store dråber, men rejser sig dog igen, når det bliver tørvejr. Vintergækkerne står stadig flot, og Påskeklokkerne er et studie værd – der er så mange forskellige, og det er frøplanterne jo et godt eksempel på. De gule krokus under frugttræerne lyser gevaldigt op, og så er den lilla bølge på Kælkebakken ved at være fuldt udfoldet.
Lad os så håbe på, at meteorologernes forudsigelser om hård nattefrost ikke holder stik her hos os.