Uge 8
Masser af regn, positive dagtemperaturer og frem for alt en enkelt dags solskin og stille vejr har nu næsten udryddet sneen. Så er det jo kun at vænne sig til, at det regner igen….
Vintergæk og Erantis vælter op af jorden, mens stort set alle Troldnød nu er i fuld blomst. Fredagsholdets venner er også ved at være aktive med oprydning på stier og plæner – så jo, foråret er bestemt på vej.