Uge 10
Vi er nu i første forårsmåned med efterhånden lange eller i hvert fald længere dage, og det er bare dejligt. Forårsmessen i Arene Nord er overstået med godt 9.000 besøgende i weekenden, og rigtig mange besøgte Botanisk Haves stand, hvorfra der i samarbejde med Sæby Planteskole blev solgt forårsblomster i stor stil. Der var desuden en fin udstilling af kødædende planter og orkidéer – alt sammen som en appetitvækker til årets Blomsterfestival.