Det sker lige nu – Uge 23

Uge 23

Så er den 27. Bangsbo Blomsterfestival vel overstået i fremragende vejr, hvilket også lokkede rigtig mange mennesker ud i Botanisk Have for at se på alle herlighederne. Og dem var der mange af – orkidéerne og de kødædende planter var virkelig trækplaster, foruden alle de andre skønne planter. Havde man så handlet og sat planterne i Vennekredsens plantegarderobe, var der tid til at bevæge sig rundt i den botaniske have, og her er der også rigtig mange blomstrende vækster at se på. Oprydningen var tilendebragt ca. 18.30.