Det sker lige nu – Uge 21

Uge 21

Sommeren er over os med helt fantastisk vejr, og overalt kvitterer planterne med overdådig blomstring. Selv ukrudtet har fart på, men det er jo ikke et sjældent fænomen, men imens man luger, kan alle de skønne vækster nydes. Det varer nok ikke længe, inden vandslangerne skal findes frem – jordoverfladen er temmelig tør, men mon ikke der stadig er reserver af de store mængder vand, der faldt i foråret et lille stykke nede.