Det sker lige nu – Uge 36

Uge 36

Så er der sandelig blevet sensommer, med tryk på sommer, for det er da et helt formidabelt vejr, der i øjeblikket ruller hen over Danmark. Det mærkes i særdeleshed på antallet af besøgende i haveanlæggene, og der bliver studeret og hygget ved bedene og på plænerne.

I øjeblikket kigges der intenst på risikotræer i området – Bannerslund Skovservice har været i gang med at skære døde grene af den store eg i Parken, og turen kommer også til andre af de store gamle træer i området.

I denne måned er der også rigtig mange rundvisninger, der forhåbentlig er med til at udbrede kendskabet til byens grønne åndehul.