Det sker lige nu – Uge 4

Uge 4

Der er nu skrællet nogle få cm jord af på det ca. 1500 m2 store areal, der skal blive til en blomstermark. Herefter er der blevet udlagt ca. 175 m3 sand, og hele området er blevet grubet.

Der skal tilføres så meget sand, da jorden er meget leret/muldet, og for at en blomstermark skal kunne udvikles godt, skal jorden være så næringsfattig som muligt. Grubningen foretages, fordi der er kørt rigtig meget i området med tungt maskineri.

Der grubes også i alle de andre tværgående bede, der efterfølgende bliver klar til plantning af hække bestående af planter, der er hjemmehørende i den danske natur.

Frosten har sluppet taget for en stund, og derfor er væksten hos en del planter godt i gang – kan nydes samtidig med, at der kan lyttes til den tiltagende fuglesang.