Uge 42
Uge 42 er efterårsferie for rigtig mange mennesker, og det forventes, at byens grønne åndehul bliver udflugtsmål for mange familier i et forhåbentlig godt ferievejr. Man kan jo bare vælge tøjet efter vejret….
Der er skønne efterårsfarver at kigge på, og er man interesseret i svampe, så er der også masser af arter at kigge på.
Fuglelivet er også værd at kigge på – vandstæren er nu tilbage ved Bangsbo å. Den er bl.a. set flere gange ved broen i Møllehuset og langs åløbet gennem Botanisk Have.
Og så er det jo på søndag den 24. oktober, at der er løgmarked i Botanisk Have – se nærmere om arrangementet her på hjemmesiden under Kommende arrangementer.