Det sker lige nu – Uge 47

Uge 47

De fleste af haveanlæggene er ved at være gået i vinterhi – ikke så mange blade med efterårsfarver, og så er de store Gunnera – Mammutblad ved søerne ved at blive dækket ned.

Så skal arbejdet med at opsætte en væg af de gamle kantsten afsluttes – der mangler i skrivende stund ca. 130 sten. Efterfølgende skal der planeres med stabilgrus syd for muren, og det er så efterfølgende planen, at der beplantes med søjleformede træer langs kantstensvæggen.

Hvis ikke der kommer frost i stor stil, er det stadig muligt at se rigtig mange svampe i området, ligesom der er et meget rigt fugleliv omkring foderpladsen ved Gartnerhuset.