Uge 48
Den store kantstensmur i den sydligste del af Danmarks Vilde Planter er nu færdigkonstrueret, og de resterende (mange) lige kantsten skal så stables igen, og der skal udlægges stabilgrus mellem de to afgrænsninger. En beplantning bag kantstensvæggen er på tegnebrættet, hvis det lykkes at få de søjleformede træer, som ønskes.
Haven som sådan er nu ved at være i vinterhi – alle bonsai er nu sat ned på ”gulvet” i bonsaihuset og dækket med blade. Og så er lysene i juletræerne tændt. Som noget nyt er der også lys i det store fyrretræ i Danmarks Vilde Planter, og så er der jo kun godt tre uger til, at lyset meget langsomt begynder at vende tilbage.