Uge 8
I skrivende stund er sneen ved at være smeltet væk, og det varer ikke længe, før jorden nedenunder er tøet op – med det kæmpespring i temperaturen fra minus 13o og til godt 10o plusgrader kan det ikke vare længe før foråret er en realitet – forhåbentlig blivende.
Arbejdet med oprensning af voldgraven er nu tilendebragt med jorden godt og grundigt frossen. Heldigvis for det – for selv om det måske ser dramatisk ud i Haven med traktorspor og en del slam på plænerne, forsvinder de fleste spor med den smeltende sne – og efterfølgende med hjælp fra Park & Vej, der vil renovere området omkring voldgraven, når vejret bliver til det.