Spring til hovedindhold

Fri adgang – åbent hele døgnet, året rundt

Besøg haven
Det sker lige nu – Uge 46

Det sker lige nu

Det sker lige nu – Uge 46

Oplevelser Det sker lige nu – Uge 46

Der har været travlhed med at finde planter i Havens andre anlæg til at danne underbeplantning i de nye bede. Samtidig er der hjemkommet en hel containerfuld planter fra Majlands Planteskole til udplantning i område 7’s vestlige bede. Plantningen af disse har nogle af Vennekredsens medlemmer hjulpet med, samtidig med at andre har luget i Havens øvrige bede.

Jørgen fra Bangsminde har gravet nogen temmelig kraftige træstubbe op i grænseområdet mellem område 7 og Kælkebakken, ligesom han har skrællet græstørven af i det, der skal blive de kommende bede. Denne muld bruges til udjævning af terrænforskellen mellem område 7 og Kælkebakken.

Nu er der så opstået en ny situation, idet nedlukningen af Nordjylland har medført, at Karel ikke er på arbejde den næste måned – han bor i Aalborg. Flemming er heller ikke at finde i Haven i samme tidsrum, mens Ellen noget af tiden arbejder hjemmefra med udarbejdelse af planteplaner, plantelister samt i øvrigt planlægning. Men der er måske nok til at træffe nogle af de frivillige i Haven på visse tidspunkter – der er stadig forskellige småting, der kan klares uden mundbind.

Følg med hver uge

Mere nyt fra haven

Se hele arkivet

19. oktober 2026

Det sker lige nu – Uge 43

Vi nærmer os november og dermed en vintermåned. Indtil videre ikke frost på programmet, men det konstateres let, at løvfaldet er godt i gang...

Læs mere

12. oktober 2026

Det sker lige nu – Uge 42

Stort rykind i Haven i fredags – de arbejdende venner som sædvanligt, elever med i skolernes motionsløb og sidst men ikke mindst indvielse a...

Læs mere

5. oktober 2026

Det sker lige nu – Uge 41

Det såkaldte ukrudt vælter stadig op af jorden, nu der er kommet vand fra oven og lune temperaturer i dagtimerne. Men efterårsfarverne er og...

Læs mere